Analyse af kortfilmen 'Helium'

Temaet der skinner igennem i denne kortfilm, er håb. Men hvad er håb egentlig? Hvorfor har man brug for håb? Og hvordan ville vores liv se ud, hvis vi ikke havde håb? Livet kan nogle gange se sort ud, og derfor er det vigtigt, at kunne se frem og finde lyset for enden af tunnelen. Det er vigtigt ikke at give op, for det vigtigst for det enkelte individ er at have noget at se frem til, noget at håbe på, noget at tro på eller et mål at opnå. Nogle gange er alt håb tabt, og man ender i et sorte hul, hvordan skal man komme op derfra? Det er her andres omsorg kommer på spil.I kortfilmen Helium er Alfred bange for at komme op i himlen, da han synes det lyder kedeligt og ensomt, derfor virker Alfred deprimeret, og har det som om at alt håb er tabt, han har netop ramt det sorte hul. Dog møder Alfred Enzo, som hjælper ham med at genfinde håbet, og komme op af det sorte hul.Helium er instrueret af Anders Walter i 2013 og sætter fokus på temaet håb, og hvordan man genfinder håbet, man har mistet. Nedenstående er en kortfimsanalyse af kortfilmen Helium.I kortfilmen er der to miljøer. Det fysiske miljø forgår på et hospital, i et inde-miljø. Det er den reelle verden vi ser pa? hospitalet, dette miljø symboliserer Alfreds frygt for kedsomhed, som vi kan se gennem de gra? gange, den nedtonede og mørke lowkey belysning (10:44-11:11). Scenen viser, hvordan hospitalet er indrettet, og den grå? farve med den nedtonede belysning giver en kedelig stemning af, at der intet liv eller aktivitet er. Der bliver gjort brug af synkron lyd, når Alfred er i den reelle verden, eksempelvis når de fører dialoger (02:55-03:05), lyde fra naturen (01:55-02:05) og fra lyde af bevægelser (02:30-02:40). Et barns liv er i den grad præget af glæde, spænding og aktivitet. Det fysiske miljø forgår også i et miljø kaldet Helium, det er det andet miljø, det bliver skabt gennem rollen Enzo, som har skabt en fantasiverden inde i Alfreds hoved. Dette miljø er Alfreds håb i forhold til spænding, livsglæde og livet efter døden. Hvilket udtrykkes gennem farver og belysning. Farverne i Helium er meget røde med masser af highkey belysning og bevægelse (06:15-06:30). Disse virkemidler giver en stemning af liv og aktivitet. Farven rød symboliserer her blod, hvilket er et tegn pa?, at Alfred føler sig i live. Når Alfred er i Helium bliver der gjort brug af asynkron lyd, der bliver sat voice over ind over, hvilket er Enzo der fortæller om Helium (06:30-06:55). Samt bliver der lagt underlægningsmusik på, som er en idyllisk, glad og beroligende melodi, denne bliver brugt når Alfred er i Helium (07:00-07:05), og når Enzo fortæller om Helium (06:19- 06:28). Denne melodi får Helium til at fremstå som et rart sted at være.I det sociale miljø, på hospitalet er der Alfred, og de to mennesker vi hovedsageligt ser Alfred snakke med og være sammen med er sygeplejerskeren og Enzo, ligeledes ser vi Alfreds forældre der er på besøg (04:56-05:02), her bliver der gjort brug af supertotalbillede, det giver os det fulde overblik over scenen. Klippet viser, at Alfred godt kan lide at være omgivet af mennesker, da han vågner helt op, når hans forældre er på besøg. Gennem det sociale miljø oplever vi Alfred som værende deprimeret og ensom, da vi ikke ser nogle børn på hans egen alder. Vi kan i øvrigt også se, når der bliver filmet nærbillede (00:16-00:17), at Alfred ikke ser helt tilfreds ud, og virker lidt trist og bestemt. I det sociale miljø i Helium laver Alfred lige præcis de ting han har lyst til, han har et kæmpe træhus (06:38-06:42) han spiller fodbold (06:44-06:46) og han kan se solen gå ned hver aften (06:49-06:55). Han har derfor ikke tid til at føle sig ensom og trist, dette er med til at skabe håb for Alfred.Alfred er en meget nysgerrig dreng, da han i starten stiller mange spørgsmål til Enzo eksempelvis: ”Er din bror oppe i himlen?” (05:34). Desuden er Alfred bange, dette ses i følgende citat ”Jeg synes himlen ser ud som et kedeligt sted” (02:07). I det meste af filmen bliver der brugt håndholdt kamera (06:09-06:15), hvilket viser en form for nervøsitet, og realisme hvilket også indikerer, at Alfred er bange for hvad der skal ske. Der bliver blandt andet filmet i fugleperspektiv (08:48-08:50), hvilket giver os et syn af at Alfred virker svag og mindre, da der bliver filmet oppe fra, og viser ned på ham. I forhold til de ydre kendetegn, så er Alfred en lille lyshåret dreng på ca. 7 år, han har en hvid hospitalskjole på, som her symboliserer hans uskyldighed, da børn hovedsageligt udstråler uskyldighed, og den hvide kjole er også med til at udstråle fred og ro (05:34). Alfred oplever gennem filmen mindre aktivitet på grund af hans sygdom, dette kan vi også se på hans ansigts farve (01:32), der også symbolisere en forsvindende livsglæde, da hans ansigt taber farve og bliver helt hvidt til sidst i filmen, da han er døden nær (18:00). Når Alfred er i Helium, har han en orange T-shirt på samt et par sorte short, nogle sorte sneakers (08:13-08:14), og et lille smil på læben, som er med til at udtrykke at det er her han føler sig tryg og glad. De sociale kendetegn fortæller os, at han har en mor og en far (04:56-05:02). Vi ser ikke andre end sygeplejerskeren, Enzo og Alfreds forældre, som besøger ham, dette er netop fordi han ikke er så gammel, og har haft nok tid til at opbygge relationer i sit liv. Han er i en socialgruppe på hospitalet, da der er en masse andre syg og døende mennesker på hospitalet, til sidst ser vi også et klip hvor vi ser de her røde ballon hunde stå i alle de døde eller døendes vinduer (20:42-20:54). Derudover interesser Alfred sig også for fodbold (06:44-06:46) og luftballoner (00:30-00:50). Når vi ser på de indre kendetegn, så er Alfred som tidligere skrevet meget nysgerrig