Analyse af debatindlægget 'Fri mig fra Disneys hvide skønhedsidealer'

Analyse af debatindlægget ”Fri mig fra Disney hvide skønhedsidealer

Jeg er vokset op med Disney hele min barndom, som mange andre mennesker. Hjemme hos os var det en hel familiebegivehed, når der udkom en ny Disney film.

Men er Disney i virkeligheden dybt racistisk og fyldt med forskruede skønhedsidealer? Det mener Tina Splidsboel, som har skrevet debatindlægget ”Fri mig fra Disneys hvide skønhedsidealer”.

Debatindlægget blev udgivet af Politiken den 5. juni 2018.

Splidsboel mener i stor grad, at underholdningsindustrien har adopteret de hvide skønhedsidealer. Med en datter som er halv skandinavisk, og med en far fra Caribien, er hendes vision at bygge hendes datter stærk op indefra, og lære hende hvor sej, smuk og stærk hun er. Hun finder det yderest bekymrende, når hendes datter nede i BR peger på den ”rigtige” Barbie med lyst hår. ”er det stadig den blonde af slagsen, der er den 'rigtige' Barbie, lader min datter mig forsta? prompte”. Splidsboel vil ud med hendes budskab om, at det er helt forkert, som helt lille at have disse indstillinger.

Splidsboel bruger mange følelser og fortæller om sine egne oplevelser. Det gør det mere realistisk, i form af at hun skriver meget om sin datter. ” Når jeg bliver en stor pige, så? vil jeg have lyst hår ligesom dig – men uden brunt i toppen". Dette viser, at man allerede fra helt lille vokser op med bestemte skønhedsidealer. Som set i hende selv, sidder skønhedsidealer dog stadig dybt i hende, eftersom hun har farvet hendes hår lyst.