Teksten En hel dags kærlighed fra 1997 er skrevet af Sidsel Falsig Pedersen, og er et uddrag fra en Novellesamling. Man møder fortælleren i færd med at berette om hendes behov for ’forældre trygheds- og kærlighedsbehandlingen’, hvor hun bliver behandlet som et barn, oplever den trygge fornemmelse af forældreomsorgen og efter et døgn vågner op til den normale hverdag, men med en hel ny energi i kroppen.
Fortællersynsvinkel
Teksten er skrevet som 1.persons fortæller, med indvendig syn i en navnløs hovedperson. Denne navnløse hovedperson er historiens fortæller, og gennem teksten følger man hendes tanker og beskrivelser af oplevelserne omkring behandlingen. Den anvende fortælleteknik er som sagt set gennem hendes tanker, og mest som en monolog.
Personkarakteristik af den navnløse kvindelige fortæller
Fortælleren er en yngre kvinde eller et voksent barn, som viser en ømhed for det oversete barn, som hun selv har været i sin egen barndom. Fortælleren søger behandlingsmetoder, hvor hun kan få kærlighed og opleve barndommens gode minder, som i behandlingstiden kan lempe hendes mangler.
Man bliver bevist om fortællerens køn, da man øverst på anden side læser at hun ikke skal medbringe makeup, samt tredje side linie 6 læser at hun får fletninger i håret.
Der er i teksten ikke nævnt nogen omgangskreds til fortælleren, og den eneste man møder ´udenfor behandlingstiden´ er kun den ukendte chauffør. Det kan lede én til tankerne af, uden at vide det med sikkerhed, at hendes sociale netværk måske ikke er så godt, og at hendes barndom har medført nogle men, som følger hende resten af livet.
Det er gratis at oprette en konto