Alle har vel set Scooby-Doo, men i trygge rammer, hvor grin og spænding fylder rummet. Har du prøvet at se det på et koldt fængselsbesøg, hvor din far sidder bag et gitterhegn? Forestil dig en barndom, hvor man er nødt til at tømme sin skoletaske på en disk, mens ens hjerte banker af både angst, men også håb om kunne se sin far. Denne hårde virkelighed med skænderier, og en barndom, der hurtig forsvinder, er en central del af Haidar Ansaris opvækst, som han skildrer i digtsamlingen ”Institutionaliseret”. Gennem digtene som Fars nye hjem s. 7 og rollemodel s. 23, giver Haidar Ansari et indblik i sit komplekse forhold til sine forældre og de svære følelser, der følger med. I denne analyserende artikel vil vi dykke nærmere ned i, hvordan Haidar fremstiller sin relation til sine forældre i netop disse digte. Derudover vil vi perspektivere til, hvordan Sarah Rameh fremstiller sit forhold til sine forældre i Betonhjerter, og sammenligne de to forfatteres forskellige fremstillinger af temaet forældrerelationer.
I denne artikel starter vi først med at kigge på digtet ”fars nye hjem”. Digtet er skrevet af Haidar Ansari og blev udgivet i hans digtsamling i 2022. ”Fars nye hjem” handler om en dreng, der besøger sin far som sidder i fængsel. Fortælleren (Haidar Ansari) beskriver hvordan han husker besøget med narkohunde, at skulle tømme sin skoletaske og faren som står bag gitterhegn. Selvom det er en meget trist og mærkelig situation for ham, finder han og hans bror Hassan små øjeblikke, hvor de hygger sig, som når de ser scooby-doo og griner, selvom forældrene skændes.
Det er gratis at oprette en konto