Stråling: beskyttelse, anvendelse og alternativer

Hvilke mekanismer har levende organismer udviklet for at beskytte sig mod stråling

Vi ved at vi mennesker dagligt udsættes for stråling, fra solen, fra vores telefoner og fra naturlige kilder i jorden. Men hvordan beskytter levende organismer sig egentlig mod stråling?

Faktisk har naturen udviklet en række imponerende forsvarsmekanismer, som gør det muligt for både mennesker, dyr og mikroorganismer at overleve, selv i miljøer med høj stråling.

For det første har vi fysisk beskyttelse. Mange organismer producerer pigmenter som melanin, der fungerer som et biologisk solfilter og beskytter mod UV-stråler. Nogle mikroorganismer har endda tykke cellevægge eller skaller, der skærmer dem mod skadelig stråling.

For det andet har kroppen en slags “indbygget reparationsværksted.” Celler har komplicerede systemer, der kan reparere skader på DNA, hvis det bliver beskadiget af stråling. Udover det danner kroppen antioxidanter, der bekæmper de frie radikaler, som stråling kan skabe. Og hvis skaden er for stor, kan celler gå i en form for kontrolleret selvmord som er kaldet apoptose hvilket kroppen gør for at beskytte resten af kroppen.

Adfær: Mange dyr søger skygge, når solen står højest, mens nogle mikroorganismer og planter kan gå i en dvaletilstand, hvor de bliver mere modstandsdygtige over for stråling.

Men nogle organismer kan tåle stråling og andre hårde miljøer på et andet niveau, F.eks. findes der en bakterie ved navn Deinococcus radiodurans, Den kan overleve en dosis på 5.000 Gray (Gy) og stadig reparere sit DNA. Til sammenligning dør et menneske typisk ved 5 Gy.