"Sidste dag" er bygget op omkring en central begivenhed, som fandt sted før novellens begyndelse. Sidsel var nemlig involveret i en bilulykke cirka et år, inden den dag, som novellen foregår på. I den første del af novellen ved vi ikke præcis, hvad der er sket.
Novellen lægger en masse små spor ud, som vi selv må tolke. Novellen begynder således in medias res ved at vise os, hvordan lyden af en bil i indkørslen gør Sidsel angst:
Jeg kan høre motoren, og det får hårene til at rejse sig på arme i nakken. Med ét fryser jeg, mine hænder, fødder, selv næsetippen er iskold, som stod jeg nøgen midt ude på vejen.
Vi fornemmer med det samme, at Sidsel må have været udsat for en traumatisk oplevelse med en bil. Oplevelsen sidder stadig i hende og påvirker hendes hverdag. Sidsel forestiller sig, hvordan folk taler om hende. Det lyder, som om hun er deprimeret:
Tror de virkelig, at jeg ikke ved, hvad de alle sammen går rundt og siger. Noget nyt om Sidsel? Nej, Sidsel, hun sidder stadig bare hjemme i stuen og stirrer ud i luften.
Hun taler om sin kæreste Xander i datid. Det fortæller os, at han er død. Vi fornemmer også, at hendes traume har noget at gøre med Mike, som er chaufføren i den bil, som parkerer i Sidsels indkørsel. Hun er vred over, at Mike allerede kører bil igen. Hun er grov og afvisende over for ham, da han kommer ind for at se, hvordan hun har det. Til sidst beder hun ham direkte om at gå.
Det er gratis at oprette en konto