1: I lighed med den kristne kirke er fundamentet bag troen Bibelen, men Jehovas Vidner anvender ikke den autoriserede danske bibeloversættelse. De har deres egen oversættelse, den såkaldte Ny Verden oversættelse fra 1993.
2: Ifølge Jehovas Vidner vil alle sande vidner ved verdens undergang blive frelst. 144.000 vidner vil opnå en eksklusiv frelse. De vil være sammen med Jesus i himlen og med ham regere over den kommende nye verden. Kernen i Jehovas Vidners tro er overbevisningen om, at verden forsvinder, at Gud snart vil gribe ind for at fjerne den nuværende onde ordning, og at en herlig fremtid venter dem, der ikke er en del af verden men sætter hele deres lid til Guds rige.
3: Dommedagstanken har en helt særlig stor betydning for Jehovas Vidner, da der i deres tro bliver lovet dem (hvis de er sande vidner – og heldige, vel at mærke) et efterliv i Paradis uden sygdomme eller andre kvaler.
4: I Gammel Testamente skrives Guds navn JHVH = Jahve. Men det var ikke tilladt at udtale dette navn, derfor læste man i stedet Adonaj, hvor der stod JHVH. Da man senere tilføjede vokaler til teksten, så skrev man vokalerne fra Adonaj og konsonanterne fra JHVH - og skrev altså JaHoVaH.
Det er gratis at oprette en konto