Filmanmeldelse af 'Livet er smukt'

Livet er smukt er en italiensk film, som foregår under 2. verdenskrig.

Film er på mange måder delt op i to dele. Første del hvor Guido (hovedpersonen) forsøger at skaffe sig sit livs kærlighed, hvor han på humoristisk vis bliver ved med at overraske Dora med ”tilfældige” møder. Roberto Benigni som son er instruktør men også selv spiller hovedpersonen har haft et meget humoristisk blik på denne film, da han gang på gang gør ting der ikke passer til sammenhængen, men kun er for at få det humorisktiske over filmen. Tilsidst i første del ender det med at Dora stikker af fra sit eget bryllup for at være sammen med den ”elegante” Guido.

I filmens anden del har Guido og Dora så fået sig en dreng (Giousué). De lever et okay liv, indtil en dag hvor Hitlers herske for alvor rammer Italien. Guido og hans søn bliver slæbt ud til en KZ-lejr, mens Dora frivilligt følger med. Dog kan selv ikke en skummel KZ-lejr og tyranike tyskere holde Guido fra at være humorisktisk. Han gør alt hvad han kan for at holde modet oppe på sin søn og opfinder lige frem en leg til det.

Filmen er i sin store helhed en kærligheds historie, og i anden delen er det mest far-søn delen man mærker. Selvom filmen også får et ulykkeligt punkt i slutningen overskygger humoren det stadig. Det kan så diskuteres om det i længden bliver i overkanten. Jeg mener at det er en sjov og god måde at se sådan en film på, men at den stadig overskrider grænserne visse steder.