Vi har nu arbejdet med afsnittet Kulturlandskaber. Vi har lært om grøftekanter, agerland, og levende hegn. Jeg vil uddybe problemet agerland og grøftekanter.
Beskrivelse af arbejdsform og metoder:
I forbindelse med arbejdet med kulturlandskaber, har vi fået udleveret kopiark nr. 7, 41, 43, 45 (1), 45 (2), og 49. Vi har læst afsnittet kulturlandskaber i bios. Vi har modtaget tavleundervisning af Anne Marie.
Redegørelse for arbejdets indhold, de svar som er fundet, og de konklusioner, man kan drage:
Kulturlandskaber er agerland dvs. dyrket land. Agerlandet i Danmark er meget mere åbnet nu end det var for bare 30-50 år siden. Agerlandet bliver mere ensartet og mindre naturvenlig. Levende hegn plantes for at give læ. Levende hegn består hovedsagligt af træer. Grøftekanter bør kun slås en gang om året.
Heden:
Åbent land hvor der vokser småbuske, lyng og græs.
Menneskeskabt
Heder er hvor jorden er næringsfattig og sandede, især i Vest-, Midt-, og Nordjylland,
Danmarks ældste heder stammer fra bronzealderen,
I 1700- tallet havde Danmark 700 000 ha. Hede
I dag har Danmark ca. 70 000 ha. Hede
Konklusion af rapportens indhold med svar på eventuelle problemer, der blev beskrevet i indledningen:
Vi har ikke lavet noget forsøg i forbindelse med kulturlandskaber. Jeg vil nu uddybe agerland. Agerland er den del af et landbrugs jord, som årligt eller med få års mellemrum pløjes eller sås på. Dvs. at det land man dyrker kalder man agerland. Agerlandet i Danmark udgjorde indtil ind i 1700-tallet en lille del af landbrugsarealet, men i 1914 var ca. 90 % landbrugsjorden agerland. Jeg vil nu uddybe problemet grøftekanter. Vores grøftekanter er næsten de eneste steder, hvor det endnu er muligt at finde en stor del af vores flora. Det er også her i vejgrøfterne, vi kan finde et rigt og spændende insektliv og fugleliv. Grøftekanter bør kun slås 1 gang om året, og helst om efteråret.
Det er gratis at oprette en konto