Inden man begynder at vide noget om bølger er det på sin plads at undersøge svingninger og vibrationer.
SvingningerI fysik og kemi kalder vi det svingninger, når noget gentagende gange bevæger sig frem og tilbage omkring en hvilestilling.Strengen på en violin svinger, hvilestillingen er den fuldt optrukne streg:
Et lod i en snor kan svinge, det kalder vi et pendul:
Y1 og Y2 er de to yderstillinger og H er hvilestillingen
Det behøver ikke nødvendigvis at være en genstand, der svinger. I et elektrisk kredsløb kan der også opstå svingninger, elektriske svingninger. Elektricitet, der svinger, skaber svingninger i såvel det elektriske som det magnetiske felt omkring ledninger, hvilket resulterer i elektromagnetisk stråling (synligt lys og radiobølger er eksempler herpå).Beskrivelse af svingninger
En bevægelse fra det ene yderpunkt, hen over hvilestillingen, til det andet yderpunkt og tilbage igen kaldes én svingning.Udsvingets størrelse kaldes amplituden. Hvis man anslår strengen på en guitar ganske let, bliver den svingende strengs amplitude lille, og strengen giver kun en svag lyd. Antallet af svingninger pr. sekund ( = antal hertz (Hz)) kaldes svingningens frekvens.
Et lod bundet i en snor og et lod i en fjeder kan vi sætte til at svinge. De kan begge blive ved med at svinge et godt stykke tid, men efterhånden vil luftmodstand og anden gnidningsmodstand gøre, at de går i stå. Sådanne svingninger kalder vi dæmpede svingninger. Langt de fleste svingninger er dæmpede. Derfor "dør lyde ud", hvis der ikke hele tiden tilføres ny energi til at holde svingningerne i gang.
Det er gratis at oprette en konto