Boganmeldelse (Siffrine)

Boganmeldelse af Siffrine af Cecilie Bødker, 2003 Bogen Siffrine er en roman der foregår i det forrige århundrede. En lille pige ved navn Siffrine, der blev født af moren Shiba og faren Jost, og opvokser ude på landet - først i hendes bedsteforældres hus, og derefter hos en gammel mand ved navn Therkel. Hun bliver skabt en sommernat hjemme hos Jostes fars og mors hus. Shiba og Jost mødtes til et sommerbal i en nabolandsby, af der hvor Jostes forældre boede. Da ballet var slut, gik de to nyforelskede - kærlighed ved første blik - hjem til Jost, da Shiba var fast besluttet på, at det i hvert fald ikke skulle være hjemme hos hende. Fra den dag af, beslutter Shiba sig for at blive boende. Det var ikke lige det Dagny, Jostes mor havde ventet. En taterkvinde, tydeligvis meget fattig, ser hun ikke meget i, og forstår bestemt ikke hvad Jost ser i "sådan en". I første omgang hører vi ikke så meget fra Jostes far, Oluf, bortset fra at han er fuldstændig enig i Dagny, at en taterkvinde ikke kan blive boende. Efter noget tid får Dagny så spurgt dem, om de ikke snart finder deres eget hus at bo i, men kæresteparret bliver ikke gladere af det, da jo Shiba er højgravid. Hun føder i kammeret hvor hende og hendes såkaldte mand, som Shiba jo mener at de er, sover i. Helt alene føder hun, og der får hun også døbt barnet i hendes eget fostervand. Siffrine, opkaldt efter sin bedstemor. Det blev en pige. Pigens bedsteforældre Oluf og Dagny havde håbet på en dreng. En kommende stor og stærk mand, som kunne arve huset de bor i. Men i stedet føder hun en pige med rødt hår og store, sorte øjne. Efter lang tid, kan Shiba ikke holde hendes svigermor ud, og flytter ud sammen med Jost. De finder et godt tilbud. En ældre herre, Therkel, giver dem tilbuddet om at bo hos ham gratis - bare han må bo ude i brændeskuret hvor han løbende får indrettet sig godt med hjælp fra Jost og hans far. Hans far, Oluf, begynder at kunne lide Shiba, og besøger dem tit sammen med Siffrines farmor - men det er ikke noget Dagny bryder sig om, for hun kan bestemt ikke lide Siffrine. Hverken hendes navn, hendes mor eller hendes hår - som hun en dag formår at klippe af, så hun kommer til at ligne en dreng. Senere i bogen møder vi Mira, Shibas anden datter. Jost tager overraskende godt imod hende. Ligeså gør farfaren, som begynder at kunne lide hele familien. Cecil Bødker har i denne roman har fulgt et tema, der i dag meget aktuelt: "mødet mellem det danske samfund og de fremmede", som der præcist står på bagsiden af bogen. At det ikke nytter noget at være racistisk, for selv de fremmede er mennesker. Det er ikke alle, der vil det danske samfund ondt. Jeg synes meget godt om denne bog, og ville anbefale alle at læse den. Sproget er meget godt varieret og letforståeligt samt selve hendes måde at skrive på, meget fangende. Man lever sig godt ind i bogen, for hun formår at beskrive alle situationer helt konkret.