Bograpport: 'De Hvide Mænd'

For at kunne forstå denne bog rapport, bliver jeg nød til først et give et indblik, i denne verden hvor bogen her foregår i.

Bøgh Andersen bruger Edwins langsomme mentale og filosofiske opvågnen til at opbygge en nervepirrende historie op. En historie, som indeholder en del uventede scener, og mennesker, der viser sig at være nogle helt andre end det, man troede. I dette samfund er ingen til at stole på, og under facaden på hver person lure et egoistisk menneske. ”Din tilbage gang, er andres fremgang.” I denne verden er det ikke nok at klare sig godt. Det er ikke succes. Succes er at overhale andre og se dem forsvinde i røgen. I denne verden kan folk ikke længere skelne mellem begreber som rigtig og forkert. Man har vænnet sig til det, til at hører skrigende i baggrunden, når folk skal ”pensioneres,” som Bøgh Andersen så flot beskriver det. Der findes ikke længere nogen sandhed kun tilvænning.

Resume

I Fremtids Danmark er jorden overbefolket.

Og ”De Hvide Mænd” hersker sammen med den kolde og kyniske overfladiskhed.

Bogen ”De Hvide Mænd” handler om den 21årige Edwin, der skal op til sin studentereksamen, og skal opnå 9,6 i gennemsnit, hvis ikke han skal ”pensioneres” af De Hvide Mænds Korps. Det er dem, der er samfundets skraldemænd. Deres job er at henrette de mennesker, der efter samfundets opfattelse ikke opfylder mindstekravene for at være menneske, dvs. at det kun er de perfekte der er plads til. De dumpede, de gamle og de handicappede i samfundet bliver ganske enkelt kasseret. Det bekymrer nu ikke Edwin, der altid har været en af de dygtigste i skolen. Men noget er galt med Edwin. Noget, der tumler rundt i hans psyke, som forhindrer ham i at yde sit bedste. Edwin havde en farfar som han elskede. Det er ham, der spøger. Eller snarere en følelse, han har videregivet til Edwin. Edwin er nemlig så småt ved, at indse hvor grotesk og ligeglad denne verden er, som han lever i. Han kan dog ikke tro, at han er den eneste der har det sådan. Men desværre viser det sig, at alle andre mennesker har tilvænnet sig denne følelseskolde livsform. Men en skønne dag, møder Edwin en mand ved navn Widen, som skal pensioneres om få dage. En kort samtale er nok til, at Edwin skrider til handling, og den dag, hvor De Hvide Mænd vil besøge Widen, for, at pensionere ham, kommer Edwin dem i forkøbet. Edwin flygter med den gamle Widen fra De Hvide Mænd, og søger tilflugt i Edwins kælder, hvor Edwin prøver, at forklare Widen hvad der er galt med verdenen. Og som et lys fra himlen, forstår Widen langsomt, hvor hårdfører og kynisk denne verden er. Han forstår det hele meget bedre, rækkevidden af det hele. Men desværre er det en tand for sent. De Hvide Mænd har nemlig sat en dusør på Widen, og den unge mand som flygtede med ham, men hvor identiteten endnu ikke vides. Da Widen nu pludselig forstår vigtigheden, og virkelig er taknemmelig for den gave Edwin har givet ham. At Edwin har åbnet hans øjne, så han har begreb om betydningen i livet. Får ham til, at melder sig selv, i håb om at Edwin ikke skal fremfindes. ”Det er mit håb, at min død, vil redde dit liv, du er en bemærkelsesværdig ung mand Edwin. Og hvis der fandtes flere som dig, vil der være en fremtid, et håb. Men det er der ikke. Jeg er ked af, at tingene ikke formede sig anderledes, men man kan ikke flygte, min ven. Uanset hvor hurtigt man løber.” På det tidspunkt går alting under for Edwin, alt det han har kæmpet for bryder sammen, og går under. Han dumper derefter til sin sidste eksamen, og består ikke, hvilket betyder at han bliver hentet af ”De Hvide Mænd.” Men de giver ham dog et tilbud, nemlig at slutte sig til dem eller dø. Hvad han vælger vides ikke.