En transformator er opbygget af mindst 2 magnetisk tæt koblede spoler, hvor mindst én er med vekselstrøm; med en vis strømstyrke og spænding - og resten (mindst én) er med vekselstrøm ved en anden strømstyrke og spænding. I en "almindelig" transformator er to lange elektriske ledere (tråde af kobber) viklet op omkring den samme kerne.
De to frie ender af den ene ”trådvikling” (primærvikling), tilsluttes en vekselstrømskilde - så danner viklingen et magnetfelt som skifter retning og styrke med samme frekvens som vekselstrømmen.
I den anden trådvikling (sekundær-viklingen), inducerer det vekslende magnetfelt en elektrisk strøm, så kommer sekundærviklingen til at fungere som en vekselstrømskilde - selv om der ikke er nogen direkte forbindelse mellem den oprindelige vekselstrømskilde og transformatorens sekundære trådvikling.
når primærspolen tilsluttes vekselstrøm, induceres der i denne hele tiden retningsskiftende magnetfelter, som via ensretning af småmagneterne i U-kernen, sender magnetiske feltlinjer over i sekundærspolen.
Vi finder transformatorer mange steder i vores dagligdag:
Ex. musikanlæg, Fjernsyn, computer, printer, mobiltelefon…
HC Ørsted og Michael Faraday:
HC Ørsted opdagede elektricitetens magnetiske virkning (elektromagnetismen) til en forelæsning i 1820 ved at iagttage udslaget af en kompasnål anbragt ved siden af en strømførende ledning. Han frembringer magnetisme vha. strøm, det ses i primærspolen, når du sætter strøm til spolen og u-kernen bliver magnetisk.
Det er gratis at oprette en konto