Indiens vejnet bliver kaldt et af verdens ringeste. Der er hverken kørebaner eller lyskryds. Vejende er et osende kaos af biler, cykler, busser og lastbiler. Og en enkelt ko eller to. Og så tusinder af tuktuks, taxaerne - en slags trehjulede cykler med en larmende knallertmotor. Alle dytter konstant. For at vise hvor man er og for ikke blive påkørt af et større køretøj.
De offentlige busser er fuldstændig ramponerede, rustne, faldefærdige - og propfyldte. Folk hænger ud af åbne døre, vinduer, stående på få centimeter med to fingrer om en stolpe. Mange virksomheder har deres egne velholdte, hvide busser til medarbejderne for at sikre at de overhovedet kan komme til og fra arbejde. Også strømmen er problematisk. Der er ofte strømsvigt og mange virksomheder må have deres egen strømforsyning.
Der er altså akut mangel på jævne veje, lufthavne, havne, jernbaner og strøm.
Den dårlige infrastruktur får skylden for at Indien ”kun” er en it-nation. Digitale informationer behøver jo ingen fysisk transport. Indien kunne blive en industri-nation og en af de tre største supermagter sammen med USA og Kina. Mange udenlandske investorer ville gerne benytte sig af Indiens kloge hoveder og billige arbejdskraft. Men de ender med at vælge at investere i Kina. For de kan simpelthen ikke få transporteret deres varer rundt i det enorme land. Vejnettet er miserabelt, jernbanenettet mangelfuldt, og mange af havnene kan ikke kan tage store skibe ind, fordi dybden er for lav.
Det er gratis at oprette en konto