Hvad angår mine oldeforældre ved jeg, at de kun fik kontakt til gymnastik, og dette næsten kun gennem skolen og militæret. Under mine oldefædres værnepligt blev deres krop trænet af gymnastik og løb så fædrelandet kunne få udholdende, smidige, stærke og hurtige soldater. I skolen har gymnastikken højst sandsynligt været den svenske Lings gymnastik, da ”Haandbogen i Gymnastik”, som prioriterede Lings gymnastik højere end den danske gymnastik, var udkommet på dette tidspunkt.
Mine bedsteforældres hoved-idræt var også gymnastikken. Den var en blanding af både enkelte (og ofte isolerede) øv[NAVN B]r – den lingske gymnastik - samt øv[NAVN B]r til rytme uden ophold Niels Bukhs bevæg[NAVN B]sgymnastik. Da Niels Bukhs mere livlige metoder var mere interessante. Niels Bukh startede også Ollerup gymnastikhøjskole, hvor han uddannede mere end 10.000 elever, mens hans elitegymnaster var ude i hele verden for at fremvise den nye gymnastik. Denne mere moderne gymnastik vandt selvfølgelig opbakning fra de unge. Ydermere blev sporten mere populær, selvom de gammeldags gymnastikentusiaster var imod sporten. Den var ikke systematisk og symmetrisk nok, ligesom Lings gymnastik, hvor det f.eks. var vigtigt med symmetrisk træning, da Pehr Henrik Ling ellers mente at der ville opstå en skævhed i kroppen. Især fodbold var populært. Klubber opstod i hele Danmark. Så det var naturligt, at min farfar som ung hellere ville spille fodbold end at lave gymnastik. Fodbold var også blevet indført i skolens idræt, men kun for drenge, hvilket passer godt overens med at min farmor nævner, at hun ikke havde fodbold i skolen.
Det er gratis at oprette en konto