Vands specifikke varmekapacitet: forsøg og analyse

I denne øvelse er formålet at finde vands specifikke varmekapacitet og finde ud af, om der er en sammenhæng mellem den brugte mængde af kWh (joule) og vandets temperaturstigning. Desuden ville vi også gerne undersøge, om det system vi brugte var et isoleret system eller ej.

Egen teori om termisk energi og vands specifikke varmekapacitet.

Næsten alle energiomdannelser involverer termisk energi. Et hvert stof indeholder partikler og jo højere temperatur det pågældende stof har, des hurtigere bevæger partiklerne sig, og jo mere bevægelsesenergi indeholder stoffet. Den samlede bevægelsesenergi i stoffet kaldes termisk energi. Is, som er koldt, har en lav termisk energi, Kaffe som er varmt har en høj termisk energi. Det vi i forsøget gør er, at prøve, at danne et så isoleret miljø som muligt. Ud fra dette ”max mulige isoleret” forsøg kan vi nu undersøge, hvor lang tid det tager at varme de 120 ml et x antal grader, grundet vi kender varmespiralens effekt på 18 watt og vands varmefylde på 4,186 kJ, kan vi nemt opstille beregninger for hvor mange joule der skal tilføres vores system for at få vandet til at stige 1 grad celsius og beregninger over, hvor lang tid det cirka vil tage at få vandet til at stige 1 grad celsius.