Mit navn er [NAVN A], og jeg formand for gymnasieeleverne og har indtil nu fungeret som talsmand for STOP NU-initiativet. Jeg vil forsøge at sige lidt om, hvorfor initiativet har indkaldt ungdommen i dag.
Denne konference er historisk.
Historisk fordi det er første gang nogensinde at elever og studerende mødes på tværs af alle uddannelser fra hele landet, for at diskutere forholdene i vores hverdag.
Historisk fordi det er første gang at elever og studerende er mødt frem i tusindetal for at formulere deres fælles krav.
Historisk fordi dagen i dag vil være den dag, hvor ungdommen tog ordet og sagde STOP NU til en dagsorden der handler om nedskæringer og forringelser på uddannelse. Og START NU til en ny periode hvor troen på fremtiden og på forbedringer står aller øverst på den uddannelsespolitiske dagsorden.
I går var jeg i morgen-TV på TV2. Sammen med undervisningsminister Ulla Tørnæs. Hun ville overbevise os om at vi tager fejl. At der ikke er skåret ned på uddannelse, men tværtimod givet mange flere penge.
Mit svar var, at uanset tallene så mærker vi som elever og studerende forringelser. Mere brugerbetaling. Flere af os pr. underviser. Dvs. mindre tid til den enkelte. Mindre tid til dem der har det svært. Vi mærker hvordan pladsen bliver trangere. Hvordan vores arbejdsmiljø forværres.
Det er gratis at oprette en konto