Det gyldne snit

Arghh… Den psykiske smerte blev gjort fysisk. Det var så skønt at føle den svie og se blodet løbe ned ad foden og ud af afløbet, sammen med vandet fra brusere. Det var altid når jeg var i bad jeg gjorde det, for der ville ingen opdage det, for alt blev skyllet væk, sammen med den psykiske smerte. Jeg skreg og tudede når jeg pressede barberbladet ned gennem huden, men efterfulgt at latter og latteren kom af suset. Den smerte inde i mit hjerte var nu væk, det var skønt. Nu var jeg glad igen, men kun til næste gang jeg ville blive såret, så ville det hele starte forfra.

Det startede da jeg var omkring 16 år gammel, da jeg begyndte at gå i byen og møde nye mennesker, især fyre. Der var masser af dem, men svært at finde den rigtige og hver gang den rigtig var fundet, var det alligevel den forkerte. I starten var det altid godt, så længe det bare var uforpligtet, men lige så snart det blev mere alvorligt gik det galt. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan var det bare og så var det slut igen. En gang mødte jeg en fyr. Han havde godt nok en kæreste, men jeg mente han var forsøget værd.