På bænken

Det var morgen, og jeg havde lyst til at komme lidt ud, klokken var ca. 8 og det var utrolig koldt. Jeg gik ned til vandet, kiggede lidt ud over det smukke, blanke, blå hav og lidt efter satte var helt stille, bortset fra se små bølger der nænsomt ruskede i den fine sand. Det var utrolig rart at sidde der helt alene med mine tanker, jeg blev umådelig frisk og afklaret i hovedet af den kølige morgen brise. Der var jo slet ingen mennesker på stranden, så tidligt om morgenen, først 4 timer senere kom alle turisterne og de bade glade danskere som altid væltende ned på stranden, sådan var det i vær eneste sommerferie. Klokken var vist ved at være halv 9, da jeg pludselig hørte nogle lyde bag mig. Det var lidt mystisk for det lød som om lydene kom lige bag klitten, jeg sad ved. Jeg tænkte ikke mere over det, og skulle til at gå hjemad. Da en mørk, grov stemme kom bag mig: ” Morgen du, tidligt oppe”. Han kom haltende frem fra klitten, med sit store fuldskæg og sine skæve, gule tænder. Jeg ventede med at gå hjemad da han så ret intrasandt og mystisk ud. Han satte sig ved siden af mig, stoppede piben og trak 2 grønne op fra sin gule netto pose. De blev knappet op, og jeg fik stukket en i hånden. Vi sad og snakkede om lidt af hvert, livet, damer og alverdens ting. Det var som om vi havde kendt hinanden hele livet, vi snakkede rigtig godt sammen, på trods af vores alders forskel. Jeg vil skyde på han var omkring de 50år, og jeg var omkring 18år på det tidspunkt. Vi fortalte hinanden røverhistorier, selvom jeg havde svært ved at følge trumf med hans historier, hyggede vi os gevaldigt.