Janteloven: misforståelse, selvværd og handling

I Danmark har vi i årevis levet i en kollektiv misforståelse.

En skjult fejltagelse, som ingen opdager, men som alle afskyr.

Vi har misforstået Janteloven.

Så lad os slå det fast her:

At vide, man kan noget, er ikke det samme som at tro, man er noget.

At tro man er noget er et spørgsmål om oppustede egoer og selvforherligelse.

At tro man kan noget, og at man har noget at byde på, er et spørgsmål om selvværd.

Du skal ikke tro, du er noget, men du skal tro på af hele dit hjerte, at du kan noget.

Problemet er, at vi har bildt os ind, at man ikke kan noget, før man har papir på det. ’Man skal have sine meritter. Sit eksamensbevis.’ Ellers kan man ikke noget.

Vi har vendt det på hovedet.

Du kan ikke noget, fordi du har et eksamensbevis. Du får beviset, fordi du kan noget.

Papiret er et bevis for en evne. Det er ikke evnen.

Beviset er kun et dokument, der overbeviser os selv om, at vi nu er gode nok.

Glem beviset. Og overbevis dig selv gennem handling i stedet.

For forstå dette. Janteloven lever ikke blandt os.

Den lever i os. I hver af os. I vores tanker. I vores sind. Og vores tanker bliver til handlinger. Eller manglende handlinger.