Boganalyse af 'Drømmejobbet' af Lizette Mikkelsen

Jeg har læst Bogen Drømmejobbet – En bog om at være model af Lizette Mikkelsen. Den er udgivet af forlaget Carlsen A/S. Den blev udgivet i 1999. Bogen er godt skrevet, den er lige til at forstå. Lizette fortæller om sin modelkarriere fra start til slut. Der er en masse fotografier af Lizette på hver eneste side i bogen, hvor man ser de forskellige steder, og måder hun er fotografet på. Sproget i bogen er sådan lidt voksent, men jeg kunne godt forstå det.

Lizette begyndte allerede sine drømme om modelkarrier som 14 årig. Hendes Lizette og hendes veninde sendte nogle billeder ind til et modelbureau, men fik dog aldrig svar. Det var heldigt nok, for de var kun 14 år.

Da Lizette var færdig med skolen, blev hun uddannet lægesekretær, og blev ansat på Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling. Der arbejdede hun i to år. Lizette havde stor interesse for mode. En dag var hun ude på modemessen i Bella Centret, da en dansk agent kontaktede Lizette, og spurgte om hun havde lyst til at blive model for deres bureau. Det ville Lizette selvfølgelig gerne, selvom hun for længst havde slået tankerne om at blive model ud af hovedet, da hun nu var fyldt 21 år. Da Lizette så meget yngre ud end sin alder, øjnede agenten mulighed. Da Lizette var godt i gang med sin karirrer, blev hun sendt til Spanien, hvor hun blev fotograferet i en masse brudekjoler. Da Lizette havde været i Barcelona nogen tid, begyndte jobbene langsomt at strømme ind. Efter to års ophold i Spanien, hvor hun havde fået samlet en masse billeder til hendes modelmappe, syntes hun det var på tid, at komme ud og prøve noget nyt. Hun havde hørt, at der skulle være rigtig gode modeljobs i Portugal. Sammen med en veninde, tog hun chancen, og fik hurtigt en masse nye jobs. I Portugal blev hun fotograferet i store kjoler, det var en stor succes i forhold til Barcelona. Portugal var også et typisk godt sted for nye modeller, for man sloges ikke om jobbene der. Efter nogen tid i Portugal trængte hun til en pause fra modellivet, for at være sammen med venner og familie. Det blev dog kun til et par uger, for så rejste hun igen, denne gang til Wien. Lizette blev meget skuffet over Wien, især da hun lige havde været i Portugal med sol, strand og fest, og nu sad hun og så på regnen og de grå bygninger. Lizette hadede Wien, hvis hun spurgte om vej, vendte folk sig bare og gik. Lizette havde aldrig været et sted, hvor folk var så ubehøvlede og så lidt hjælpsomme. Efter en lang måned i Wien, kunne hun endelig rejse videre. Målet denne gang var Milano.