FN har i høj grad bidraget til en udvidelse af de retlige bestemmelser vedrørende forholdene mellem landene gennem en samling af love og udvikling af folkeretten. Den mellemfolkelige Domstol bistår staterne med at afgøre folkeretlige uenigheder og har afgivet vigtige rådgivende udtalelser i forbindelse med FN's aktiviteter.
FN's folkeretskommission arbejder for at videreudvikle folkeretten.
FN har taget initiativet til flere hundrede internationale vedtægter og traktater, fra aftaler om diplomatiske relationer og international handel til overenskomster om beskyttelse af miljøet.
Vedtægten om afskaffelse af alle former for forskelsbehandling af kvinder er det overordnede retlige dokument, der sikrer det fortsatte arbejde for kvinders ligestilling med mænd.
Vedtægten om ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer er den vigtigste internationale aftale om kampen mod forbrydelser på dette område.
FN's havretskonvention har til hensigt at sikre alle lande lige adgang til naturrigdomme i verdenshavene og på havbunden. Den indeholder også bestemmelser om beskyttelse af havene mod forurening og om fri søfart og forskning.
Den internationale domstol (ICJ)Den internationale domstol, også kaldet Den mellemfolkelige domstol, er FN's vigtigste dømmende organ. Kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for domstolen. Når et land har accepteret domstolens dom, har det samtidig afgivet løfte om at følge domstolens afgørelse. Herudover kan andre organer inden for FN bede om rådgivende udtalelser fra domstolen. Domstolen har hovedkvarter i Haag i Holland og er principielt altid samlet. Den har 15 dommere, som vælges af sikkerhedsrådet og generalforsamlingen. Der kan ikke være to dommere fra samme land. Ni dommere må være enige, før en beslutning kan tages
Det er gratis at oprette en konto