Jorden er blevet varmere i løbet af de seneste hundrede år.
Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur er øget med omkring 0,6 grader siden midten af 1800-tallet og omkring 0,4 grader gennem de seneste 50 år.
En sandsynlig forklaring på en del af denne opvarmning bygger på den menneskeskabte drivhuseffekt. Der er stadig diskussion om, hvor stor en del af den observerede opvarmning, der skyldes denne effekt. Men der er enighed om, at der vil være en effekt i fremtiden, medmindre der gribes kraftigt ind over for afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og naturgas).
Den klimatiske betydning af menneskeskabt drivhuseffekt er et vigtigt emne for DMI/Danmarks Klimacenter. Arbejdet baseres i høj grad på beregninger med og udvikling af globale og regionale klimamodeller. Danmarks Klimacenter analyserer og anvender både resultater fra instituttets egne beregninger og beregninger udført ved andre institutioner i udlandet.
Hvad er drivhuseffekten?
Når jordoverfladen opvarmes af solens lys, vil den udsende varmestråling. Denne stråling er rettet tilbage mod verdensrummet, men bliver holdt tilbage af skyer, partikler og visse luftarter i atmosfæren og opvarmer dermed atmosfæren. Disse luftarter kaldes drivhusgasser. Hvis drivhuseffekten øges, vil jordoverfladen modtage en større infrarød stråling fra atmosfæren, og vil derfor blive varmere. I et havedrivhus sker noget tilsvarende: sollyset trænger ind gennem glasruderne og opvarmer luft og jord indenfor. Afkølingen hæmmes derimod af ruderne; dels ved at forhindre opblandingen af den varme luft indenfor med den koldere luft udenfor, dels ved at forhindre varmestrålerne i at trænge ud. Kun den sidstnævnte effekt har en parallel i den atmosfæriske drivhuseffekt.
Det er gratis at oprette en konto