Den kolde krig er betegnelsen for den anspændte situation mellem USA på den ene side, og Sovjetunionen på den anden, i årene efter 2. Verdenskrig og frem til Kommunismens sammenbrud 1989-91. Allerede inden anden verdenskrigs afslutning i 1945, begyndte omkredsene i den ny konflikt mellem de allierede i Øst og Vest at tegne sig. I løbet af sidste halvdel af 1940erne, blev det meste af verden polariseret i to blokke.
2. verdenskrig var lige sluttet. Det nazistiske Tyskland var endelig besejret. Nu skulle freden udformes, og der skulle samarbejdes mellem de sejrende magter, dvs. først og fremmest ’de tre store’: USA, Storbritannien og Sovjetunionen. Men hurtigt viste der sig uoverensstemmelser. USA, Storbritannien og Frankrig ønskede at Tyskland skulle blive et land, med en god økonomi igen. Til gengæld ønskede Sovjetunionen, at Tyskland ikke skulle have nogen hær, og samtidig måtte de heller ikke blive en stormagt igen. I Vesten opstod en voksende mistillid til de sovjetiske hensigter set i lyset af udviklingen i de sovjetisk besatte områder.
Forholdet mellem blokkene var præget af stærke ideologiske og magtpolitiske modsætninger, og gensidige trusler om krig, uden at det dog kom til egentlig krig.
Det var en storpolitiske konflikt mellem de kapitalistiske og de kommunistiske lande.
Det er gratis at oprette en konto