Jeg erindrer min barndoms jule som værende glade, hyggelige og spændende. Spændingen der gennem den kolde vintermåned kriblede ned ad rygraden var næsten for meget, og det hændte at man var ved at eksplodere af utålmodighed, når tankerne drejede sig hen på det belyste træ med farvestrålende gaver for sin fod. Denne fortryllende måned, hvor der hver dag ventede overraskelser i form af gaver, historier og anden hygge, der bare drev mod den store kulmination; en fest af lys gaver og glæde, der ikke fandt sin lige på noget andet tidspunkt på året. Ja julen havde det med at vække nogle helt specielle følelser i mig, nogle følelser der overgik alt andet.
Disse følelser har over de seneste år ændret sig på en sådan måde, at jeg ikke længere vil
klassificere dem som juleglæde men nærmere som et virvar af stress og begær. Disse udløses af det årlige julegave-marathon, hvis hoveddisciplin består i at købe gaver, og masser af dem.
Denne kapitalistiske juleånd har gennem de seneste år sneget sig mere og mere ind i den
danske juletradition. Dette viser sig i den stigende julereklamering på tv og alle mulige andre
steder. Hvis man i midten af oktober træder ind i en butik, kan det næsten ikke undgås at blive
Det er gratis at oprette en konto