Cecilie var indlagt igen. Jeppe var tæt på at miste forstanden. Det så sort ud for Cecilie. Men i byen var der en der kunne gør den afgørende forskelle. Han hed Liban Ahmed. Han har lige vært på afvænning efter hans elskede død i en bilulykke. Han var Sørens ungdoms ven. Han var en af de meste kendte og respekterede kirurg i USA. Hvor han boede i 13 år. Med tilfældighed havde han været i landet. Så ringet han til Cecilies far. De mødtes for frokost.
”Hva så man, det skulle længe siden” sagde Liban. ”Det kan du tro det var, når hvad laver du her”. Sagde Søren
”Er her for at besøge min familie, ja men hvordan går det med din” Søren gik fra ok til deprimeret
”Hvad er der galt Søren”, ”Ikke noget du må bekymre dig om, hvordan gik det med din afvænning”. ”Det gik rimeligt godt, hvordan har Cecilie, det sidst jeg så hende hun var kun 4”.
Man kunne tydeligt se at der var noget galt. ”Come on man vi er venner hvad er det galt”. ”Det er Cecilie hun har kræft”.” I’m sorry, kan man operer den”. ”Nej, det er for farligt”. ”Hvor er hun nu”. ”Hun er indlagt på Odense hospital”. ”Sku vi ikke køre over til hende”. sagde Liban.
Det er gratis at oprette en konto