1.Da hendes veninde kommer ud for en alvorlig ulykke, bliver det i forvejen ikke alt for tiltrækkende liv på skolehjemmet for meget for den unge Sulaima, og hun beslutter sig fast og konsekvent for at finde en gruppe drukpunkere, hende og veninden mødte den sidste dag før ulykken. Et lift til byen, med en urimelig række lange pinefulde udfordringer i vente, og en grådig spænding på det ’nye liv’ voksende i maven. Hun finder Huset hvor de kendte ansigter sidder og lader flasker og smøger gå rundt, og hun bliver hurtigt en del af det hele. Begynder at lære jagten på drukturene og syretrippene, indtil klare tanker ikke længere hørte til i hverdagen, men derimod de frygtede ædru morgener. Nogle gange blev drukturene til lange slørede tåger af skrig og smerte, lange perioder som kun var styret af hendes umættelige sult efter noget, hun ikke vidste hvad var. Først da hun bliver opmærksom på en graviditet bliver hun en smule klarere i hovedet, men det var for nemt at gemme sig i flaskerne, og til sidst bliver det lille liv sparket ihjel af et par voldsmænd. En ældre dames opmærksomhed gav hende mod til at komme til møder om kommunens boligpolitik, og hendes liv havde pludselig fået en smule mening. Men sprutten var svær at give slip på, og hun forvilder sig til kongres i tyskland, søger fred i gamle tomme huse, vandrer hvileløst rundt i gaderne men vender med jævne mellemrum tilbage til Huset, hvor hun hver gang bliver modtaget med fremrakt hånd, lige indtil et voldsomt skænderi med kæresten ’Klippen’, der koster hende en flænge i hoved og bryst, og senere et stort sammenbrud med hende hun kalder ’Dronningen’ gruppens ”leder” som senere skal koste hende stort. Da sommeren kom, og festival tiden begyndte, fik hun sneget sig ind på en stor plads, og faldt til blandt dansende fulde mennesker, og gæstfrie nordmænd. Men det langvarige, voldsomme misbrug begynder hurtigere at sætte sine spor, og hun drives i en slem paranoia…
Det er gratis at oprette en konto