Denne bog er en selvbiografi der er skrevet af Bjarne Sloth Christiansen (B. S.) som er ”fortalt” af Lars Vestergaard. Dvs. at Lars Vestergaard har renskrevet bogen og sat alle historier og kapitler sammen så bogen har et godt ”flow” men historierne og alle beretningerne er fortalt af B. S. selv.
En af de ting jeg synes er rigtig godt ved denne bog er at der er 6 billedserier på ca. 10 sider pr. billedserie i denne bog, som viser noget af det han fortæller om så det er nemmere at forstå. Samtidig er den velfortalt der er ikke nogle ting han fortæller der kan misfortolkes/misforstås. Alt er simpelthen ”skåret ud i pap” på den gode måde vel at mærke.
Selve bogen beskriver hans liv fra starten af hans liv hvor han sneg sig gennem skolegården får ikke at få buksevand. Til det punkt hvor han ”bare” ville være en elektriker. Vi får hele hans militær liv at føle, samtidig følger vi hans skilsmisse og hans privatliv i det hele taget og til sidst hans liv efter militæret.
Som nævnt følger vi B.S. gennem hans barndom hvor han allerede i den alder lærer at falde i med mængden og omgivelserne så han undgår at få buksevand. B.S. vælger at tage en uddannelse som elektriker. Han bliver færdig med sin uddannelse, men føler ikke rigtig han er på ”den rigtige hylde” derfor beslutter han sig for at aftjene sin værnepligt og det er faktisk der hans militær karriere tager fart. Han kan godt lide militæret på grund af de faste rammer og faste procedurer. Det ender op med at B.S. befinder sig i Floridas sumpe omgivet af slanger og kryb, i forbindelse med en af verdens hårdeste militære uddannelser. Det ender med at B. S. er i det danske militær i 28 år (11. september 1973 – 31. august 2001) hvor han i de 22 år hvor han arbejdede i AKS (svarer til det amerikanske S.W.A.T) været med til at uddanne og træne aktionsstyrkens medlemmer. Han har selv været operativt medlem og instruktør af AKS i 22 år.
Det er gratis at oprette en konto