Hvorfor opfatter man satanisme forkert hvad er troen hvordan opfatter og tager forældre at ens børn begynder at tro på sådan noget.
Tegnet for satanisme ”foto taget fra google”
Det ligger i de kristne gruppers selvforståelse, at kristendommen er god, og at ting, der opfattes som i modstrid med kristendommen, kan mistænkes for at være sataniske. Ordet "satanisk" benyttes derfor ofte til at betegne ting, der opfattes som forkerte eller onde. De kristne gruppers kritik af satanisme vil derfor ofte sige mere om de pågældende gruppers kristendomsforståelse, end den siger om satanisme.
Kritikken af satanisme kan også bruges til at kritisere ting i samfundet, som de kristne opfatter som problematiske. Det kan for eksempel være rollespil, forskellige musikgenrer, new age, feminisme, selvmord, alkohol, grafitti, etc. Disse ting knyttes sammen under betegnelsen "satanisme", hvorved de kan bruges til at forøge de enkelte fænomeners tilsyneladende alvorlighed. Endvidere kan forestillingen om en ond sammensværgelse, der f.eks. lokker unge mennesker ud i stofmisbrug, være betydeligt lettere at håndtere, end hvis forældrene skulle stille spørgsmål ved deres egen børneopdragelse. Ideen om en "ond sammensværgelse" gør indviklede problemer simple, og udpeger Satan som den traditionelle syndebuk, hvorved samfund og forældre tilsyneladende holdes skyldfrie.
Motivationen til at tro på en ond sammensværgelse kan også være, at mange (religiøse) mennesker har vanskeligt ved at forholde sig til tilfældigheder og meningsløshed. "Hvis Gud findes, og Gud er god, hvorfor sker der så onde ting?", er et meget ubehageligt spørgsmål for en person, der tror, at der "bør" ske "gode" ting. En ond sammensværgelse, som bevidst styrer det hele, er derimod en størrelse, man kan forholde sig til, og som man kan kæmpe imod.
Det er gratis at oprette en konto