Ringo Starr (faktisk Richard Starky, hans mange fingerringe gav ham navnet "Ringo") var den mindst udfarende som komponist, men havde dog en egen sang på næsten hvert album. Han havde dog ikke selv skrevet dem, bortset fra "Don´t Pass Me By" fra The White Album, og "Octopuss` Garden" fra Abbey Road, disse sange fik han en smule hjælp fra de andre til at skrive. Omvendt havde han stor betydning i gruppen som den, der kunne få kamphanerne til at samarbejde.
Paul McCartney
Paul McCartney var udadtil den bløde komponist, der lavede poppede og bløde ballader som Yesterday og Eleanor Rigby, men også nogle af de hårdeste rock sange som Helter Skelter og Back in the USSR. Indadtil var han den ambitiøse drivkraft og i perioden 1966-1969 den egentlige leder bag gruppen. Han var drivkraften bag hele Sgt. Pepper-projektet og tv-filmen Magical Mystery Tour.
John Lennon
John Lennon var den intellektuelle poet, der også udgav digtsamliger og var meget politisk i sit udtryk. Ofte var hans tekster selvbiografiske som Norwegian Wood (om en mislykket date), Lucy in the Sky with Diamonds (om hans eksperimenter med stoffer), Julia (om hans mor, der døde mens han var barn. Der nævnes også at Julia er et 'ocean child' Yoko Onos navn betød netop det, så sangen var til både hans mor og Yoko Ono), Everybody's Got Something to Hide Except Me and My Monkey (om forholdet til Yoko Ono og de racistiske angreb på hende). Hans tekster gjorde Beatles acceptable i intellektuelle kredse. Selv blev han forbitret over, at hans tekster altid blev analyseret.
Det er gratis at oprette en konto