Teksten handler om en 40-årig mand der hedder Verner. Han bor stadig hjemme og arbejder i sin mors legetøjsbutik. Han elsker at arbejde i butikken og med børn, og han er rigtig god til det. Historien er i ”jeg-fortæller” og skrevet på en sjov og underlig måde, der gør teksten værd at læse.
Historien starter med at Verner fortæller om hans skolegang. Der kan man mildest talt sige at han blev udnytte af hans klassekammerater. Han var deres marionetdukke, som de bare legede rundt med. De truede ham med tæsk hvis han ikke drak sig fra sans og samling som dem og så udnyttede de ham, blandt andet ved at de tog ham med til en tatovør og fik tatoveret ”MOR” på hans ene skulder. ”Digteren”, som leder hans klassekammerater, bilder ham ind at den vil gå af i vask. Da han kommer hjem og finder ud af at han er blevet narret, prøver han hele tiden at gemme hans tatovering for hans mor. Hans mor vasker hver dag hans hår i babyshampoo og han gemmer det for hende, men en morgen finder hun ud af det. Hun bliver ikke sur men Verner får besked på aldrig at tage i byen igen. Her bliver det for første gang en lille smule antydet at Verner måske kan være en lille smule ”speciel” for hvor mange tror at de i det lange løb at han kan holde en skuldertatovering gemt for sin mor?
Det er gratis at oprette en konto