Højt ligger på marken den hvide sne, Pigen er ulykkeligt forelsket og sidder og venter på den store
dog kan man lyset i hytten se; kærlighed ved lampen, mens sneen ligger tungt udenfor.
der venter pigen ved lampens skær
på sin hjertenskær.
I møllen er stille, se hjulet står. Hendes kærlighed er ved at afslutte arbejdet og begive sig hjemad.
Snart glatter svenden sit gule hår,
så hopper han lystigt, hej en, to tre,
over is og sne.
Han synger om kap med den skarpe vind, Han skynder sig hjem men møder snedronningen.
der rødmer så smukt hans sunde kind.
Snedronningen rider på sorten sky
over mark og by.
”Du er mig så smuk ved snelysets skær, Hun forfører ham og charmer ham
jeg kårer dig til min hjertenskær,
kom, følg mig højt på min svømmende ø,
over bjerg og sø!”
Sneflokkene falder så tykt, så tæt. Hun laver en snestorm, fanger ham og tager ham med hjem…
”Jeg fanger dig vist i mit blomsternet!
Hvor snedyngen rejser sig højt på eng,
står vor brudeseng!”
Ej mer kan man lyset i hytten se; Hun har givet op, slukket lyset og venter ikke længere. Sneen beskrives
i ringdans hvirvler den hvide sne, - kærligheden er død.
Det er gratis at oprette en konto