”Aquatising” – Et begreb som få kender, men et begreb som de innovative virksomheder for længst har fået øjnene op for. At brande sig selv på kildevand er en måde at profilere sin virksomhed på og forstærke imaget; og image er efterhånden afgørende for omsætningen, i og med at vi lever i en tid med hård konkurrence og en tid hvor imaget derfor bliver brugt som differentiering. Sapphire Water startede i 2004 som totalleverandør af drikkevarer og siden 2005 med Private Label som står for kildevand med egen etikette. Jeg har af min personlige interesse for innovation og nytænkning valgt Private Label by Sapphire Water. Det er interessant at finde ud af hvordan Private Label er kommet så vidt og hvad der har drevet Sapphire Water til at opsøge de nye markedsmuligheder som er opstået i takt med virksomheders iver efter at brande sig selv og pleje imaget.
”Folk i dag forbinder altså vand med sundhed og velvære, og ved at tilbyde sine kunder afkølet kildevand sætter man disse begreber i relation til sin virksomhed. Vand er faktisk blevet et meget populært markedsføringsprodukt, fordi det symboliserer sundhed og overskud, to værdier, som er vigtige for en virksomheds image...” Private Label har startet en trend som giver genlyd i omsætningen på en halv million om måneden og den konstant voksende efterspørgsel fra virksomhederne. Jeg ønsker at belyse Sapphire Waters innovationsevne og den sammenhæng denne kommer til udtryk i. Jeg vil udover dette, rette fokuset mod Sapphire Water som konkurrencedygtig virksomhed. Efter at have formået at markedsføre et innovativt produkt/koncept som mange virksomheder med smag for innovation har taget imod; hvordan klarer Sapphire Water så sig selv mht. den interne innovation som er nødvendig for at fortsat klare sig på det stadig større marked. Jeg vil bruge Lars Kolinds innovationsplatform for at søge efter Sapphire Waters mening og yderligere komme ind på hvilke fundamentale elementer Sapphire Water har opfyldt for at ruste sig med den bedste innovationsevne.
Det er gratis at oprette en konto