Billedet er en reklame fra Ekstrabladet, og det reklamerer for samme blad. Den er blevet vist i forskellige dag, uge og/eller månedsblade i 2003, og den er en del af en reklamekampagne, som også indeholder tv-reklamer. Overskriften for denne kampagne er ” Find dig i Ekstrabladet eller find dig i hvad som helst.” Ekstrabladets slogan er ”tør - hvor andre tier.” Billedet er en blandingstype, ved det at det er et foto, med talebobler.
Beskrivelse:
Billedet forestiller to mænd i hvide kitler og med plastikhætter på hovedet, der står og ser på en stor maskine. I baggrunden er en anden maskine. Nederst i billedet ligger en bred, gul kant, hvorpå kampagnen står med store sorte bogstaver, og ekstrabladets logo og slogan står. Ude til højre i billedet er der en lille sort tekstboks med hvid tekst, her står en reklame for en konkurrence på ekstrabladets hjemmeside. De to personer på billedet står og taler om maskinen. De taler på svensk, og siger: "Ursäkta mej Svensson, men är den inte jävligt varm?” (Undskyld mig Svensson, men er den der ikke lige lovlig varm?) siger den ene. Den anden svarer ”Jo, men just den där reaktorn har alltid varit lite märklig” (jo, men den der reaktor har altid været lidt mærkelig.)
Det er gratis at oprette en konto