Jeg vil prøve at følge lovgivningsprocesen inden for et enkelt fagområde - nemlig
“lov om uddannelse til studentereksamen” (også kaldet gymnasieloven), ved at
undersøge hvilke aktører der spillede en rolle, fra de første tanker om en ændring af
gymnasieuddannelsen opstod til iværksættelsen (implementeringen) af loven.
Og alt dette vil jeg sætte ind i en tidsakse. Lovgivningen inddeles i disse fire faser:
- Idé og initiativfasen
- Lovforberedende fase
- Beslutningensfasen
- Implementeringsfasen
Idé og initiativfasen
2001
I november 2001 får Danmark en ny regering nemlig VK-regeringen der består af
venstre og det konservative folkeparti med dansk folkeparti som støtteparti. Denne
regering blev blandt andet valgt fordi en af de områder de ville reformere var
uddannelsessystemet. En af årsagerne var at uddannelsessystemet var ved at tabe
terræn, når elevernes kundskaber blev sammenlignet med andre landes.
2002
I 2002 fremlagde regeringen sit programskift “ bedre uddannelser”, hvori der stod
hvorfor de ville ændre uddannelsesloven. Der stod blandt andet: “formålet med en
reform a gymnasiet er at styrke grundlaget for at flere unge gennemfører en
videregående uddannelse. Der skal skabes bedre mulighed for faglig uddybelse og
samspil mellem fag, og der skal lægges øget vægt på naturvidenskabelige
dannelseselementer.”
Også socialdemokratiet og den radikale venstre gjorde sig tanker om en ny
Det er gratis at oprette en konto