Fernando Savater (FS) har skrevet debatbogen ”Mod til at opdrage”, hvor han redegør for sine holdninger om tv-mediets indflydelse på børn. Tv’et formidler for meget, om for meget samt for effektivt, mener FS og kommer med følgende interessante påstand: ”Børnene bliver til små voksne af at kigge tv, mens de voksne seere langsomt barnliggøres, fordi de færreste programmer stiller nogen krav til dem.” (l.66-68) FS anser, at børn ikke har mulighed for at kunne bearbejde den hurtige strøm af informationer de daglige tv-sessioner giver dem. Ifølge FS er tv-mediet meget virkningsfuldt når det gælder formidling af viden, er utroligt dannende og gør det med stor gennemslagskraft hos børnene. Tv-mediet er ikke falsk, men serverer derimod sandheden råt og ubarmhjerteligt, hvilket ikke overlader meget til fantasien. Dengang formidlingen af viden bestod af bøger, skolelærere og forældre var mængden af informationer afbalanceret med evnen til bearbejdelse/forståelse og gradvis fordøjelse. FS skriver: ” Sandhederne om kødet – sex, forplantning, sygdomme og døden, og sandhederne om styrken – vold, krig, penge, ambition og utiltrækkeligheden i principperne for denne verden, blev holdt skjult for børnenes blikke bag et slør af ærbarhed og skam, der kun langsomt løftedes.” (l. 41-45) Barnet lever ikke i den tro, at bøger, skolelærere og forældre er nogle vigtige elementer i at opnå kendskab til livets gåder, det ordner tv’et få minutter. FS skriver: ”Alle mysterier afdækkes til mindste detalje og gerne så bastant som muligt.” (l. 54-55) Og videre: ”Fjernsynet har afskaffet det møjsommelige forarbejde som det var at skulle lære at læse, før man kunne forstå bøgerne.” (l. 60-61) Man behøver ikke at være voksen for at få kendskab til voksenlivet, og de voksne kan ikke længere tilbageholde tilegnet viden og fordele den i de doser, på det tidspunkt som de finder er passende.
Det er gratis at oprette en konto