Flugten

Det hele begyndte med, at Jens og Peter stod uden for fysik/kemi lokalet og kedede sig. De var smidt ud af timen, fordi de havde snakket gennem hele første time uden overhovedet at have hørt noget af det der var blevet sagt. Så efter nogle minutter fik Jens en hvad han kaldte ´´en genial plan.´´ han tog en stinkbombe frem og kastede den ind i Fysik/Kemi lokalet. Deres Fysik/Kemi lære stormede ud af lokalet og tog fat i Jens arm, og trak ham med sig, og ham med hen på kontoret. straks efter han havde været en tur hos inspektøren blev der ringet hjem til hans forældre. Hans far kom op på skolen og hentede ham, og lige da de var kommet hjem blev han slæbt ind på sit værelse og fik af vide: DU har stuearrest i en måned. Jens lagde sig bare på gulvet med en pude, og begyndte at sove. han vågnede senere hen på aften og kedede sig gevaldigt. og selv når han lå helt stille og pressede sit øre ned mod gulvtæppet, kunne han ingenting høre. Ingen skridt. Ingen suk. Ingen host. Ingen hark. Ingenting. Men de var der stadig. Begge to. De sad dernede og slubrede i deres Merrild, mens mørket langsomt faldt på. I hver deres stuehjørne. I hver deres forskruede verden. Han kunne mærke dem. Kunne mærke, hvordan stilheden fulgte dem rundt i huset. Hvordan tavsheden åd sig ind på dem, mens de prøvede at få hold på tankerne. Mens de forsøgte ikke at lade sig påvirke. Mens de rørte rundt i kaffen. Rørte og rørte. Det var latterligt. Helt til grin. Hvor mange andre sekstenårige fik stuearrest? Hvor mange andre burede deres børn inde på den måde? Hvor mange andre beordrede ligefrem deres søn til at angre? De var gamle, det var derfor. Meget ældre end de andres forældre. Ældre end Metusalem. Det var sådan, han først havde lagt mærke til det. At han som tiårig brugte vendinger som ældre end Metusalem og ord som ulødig og uvorn. Udtryk som ingen andre i klassen kendte. Oldnordiske forældre med oldnordiske principper. Det var til at brække sig over. Men det var alt sammen slut. Jeg vil ikke ende som mine forældre. Ikke ende som en oldnordisk mand. Derfor flygter jeg væk. Meget langt væk, og kommer aldrig igen. Han pakkede hurtigt en taske, tog sin sovepose og hans penge og kravlede ud af vinduet. Han var endelig fri. Fri til at gøre som han vil. Så det første han gør er at ringe til alle vennerne og sige at han er ´´flygtet.´´ Senere på aften kommer alle hans venner forbi med, mad og et med et telt han kan ligge i. Jens følte sig mere fri end nogen sinde, han har det fantastiks. da det var ved at blive nat, pakkede han sine ting sammen og begyndte at lede efter et sted, hvor han ville kunne slå hans telt op. Det skulle jo både kunne være i læ for vinden, men samtidig også kunne holde sig tørt og varmt. Efter længere tids søgen fandt han endelig det perfekte sted, det var i en skov der ligger midt i byen. Så begyndte han at slå sit telt op, og da det var gjort lagde han sig til at sove. Dagen efter tog han i byens tivoli og havde det rigtig sjovt, han fik noget at spise og det var bare fedt tænkte han, indtil han så hans forældre der ledte efter. Jens skyndte sig op i pariser hjulet og gemte sig i det. efter fem ture i pariser hjulet, og en snurrende fornemmelse i maven kunne han se at hans forældre var gået et andet sted hen for at lede efter. Jens jublede og skyndte sig ud af tivoliet. omkring eftermiddagen begyndte han at blive sulten, og besluttede sig for at han ville købe noget at spise, men opdagede så til sin store skræk at han ikke mere mad havde mere mad tilbage. Så han besluttede sig for at han ville snige sig ind i sine forældres hus, og tag noget af deres mad. d et lykkedes og han fik fat i en æbletærte, noget sodavand, en masse snaks, og nogle boller. Så gik han tilbage til sit skjulested, og lagde sig til at sove. På tredje dagen begyndte Jens så småt at savne sine forældre, og dagen var bare lang og kedelig. Han besluttede at han ville gå hen til det nærmeste hus, og høre hvad der bliver sagt i nyhederne, da han gerne vil høre hvad der sker i verden. Og der får han et kæmpe chok, da hans navn bliver sagt omkring en forsvundet dreng. Han går i panik, og skynder sig tilbage. Han har fundet ud af hvad han vil. Han vil hjem. Hjem til sine oldnordiske forældre. Hjem til stuearrest. Men han er ligeglad. For nu vil han hjem.