Starter i 50’ernes oplysningstid, ligesom Som politisk ideologi blev den moderne konservatisme første gang formuleret sammenhængende af Edmund Burke i Reflections on the Revolution in France (1790) som en reaktion på oplysningstidens, liberalismens og revolutionens optimistiske syn på det enkelte individs evne til alene ad fornuftens vej at udvikle sig og konstruere et nyt samfund.
Menneskesyn
Konservatismen anskuer samfundet som en organisme, hvori individerne er født forskellige, men ligeværdige, og hvori de er henvist til at have forskellige differentierede roller. Kamp mellem samfundsorganismens forskellige dele er et brud på den naturlige ordens harmoniske samvirke, en "sygdomstilstand", som skal undgås. Derfor skal anledninger til fx sociale konflikter fjernes, ved at både fællesskabet og den enkelte selv påtager sig et ansvar for sig og sine (socialkonservatisme). Den konservative er med andre ord en, der ønsker at bevare noget. Hvis ordet konservativ står udefineret kan mærkatet sættes på næsten enhver tænkelig person. Med en vis ret kan man kalde så vidt forskellige størrelser som Stalin, præstestyret i Iran og Socialdemokratiet konservative. Alle ønsker (ønskede) de at bevare samfundet som det er. Af samme grund har ordet "konservativ" i mange menneskers ører en negativ klang, men der er der ingen grund til. Konservatismen er nemlig meget mere end blot ønsket om at bevare - Konservatismen er ikke reaktionær.
Det er gratis at oprette en konto