Angola er et land i Afrika. Kystsletten ud til Atlanterhavet er omkring 150km bred og er frugtbar og tør. Det indre af landet består af udstrakte sletter, der er dækket af tropisk regnskov i nord, savanner i den midterste del og tørre stepper i syd. I områderne med størst befolkningstæthed i nord og den vestlige centrale del, praktiseres der et blandet subsistenslandbrug. Kaffen er landets vigtigste eksportartikel og dyrkes i nord. Sisalen dyrkes på højsletterne Benguela og Huambo. I kystområdet dyrkes der sukkerrør og oliepalmer. Der findes en række vigtige naturressourcer: Diamanter i Luanda, olie i Cabinda og Luanda, jern i Cassinga og Cassala. Havnen i Lobito er via jernbane forbundet med minecentrene i Den demokratiske republik Congo og Zambia. I hovedstaden er Luanda, er der cirka 3 millioner indbyggere. Angola var en portugisisk koloni indtil 1975.
Angola er fra naturens side et af de rigeste lande i Afrika. Landet er frugtbart og landbruget varieret. Man regner med, at Angola er lige så rigt på mineraler som Sydafrika. Allerede i 1955 blev der fundet olie nær Luanda, men de største fund hidtil blev gjort af Gulf Oil udenfor Cabindas kyst i 1966. Angola råder endvidere over store diamantlejer samt jernmalm, kobber, bauxit, mangan, fosfat, platin, uran og en række andre strategisk vigtige mineraler, der endnu kun er delvist kortlagte og ringe udnyttet. Portugal vedtog i 1935 en lov, der forbød andre lande at investere i dets kolonier, men fra midten af 1960'erne måtte landet, på grund af de stadig mere kostbare kolonikrige, åbne grænser for udenlandsk kapital. Det førte til en hurtig vækst i Angolas bruttonationalprodukt, men ikke til forbedringer for befolkningen. Efter afskaffelsen af slavearbejdet i Angola i 1878, blev den lokale arbejdskraft i stedet udnyttet gennem kontraktarbejde. Afrikaneren forblev en handelsvare. Det førte bl.a. til, at det traditionelle landbrug mange steder gik i opløsning. Antallet af portugisiske kolonister steg hurtigt. I år 1900 var de 10.000, i 1950 var de 80.000 og i slutningen af 1974 - kort før selvstændigheden - var de nået op på 350.000. Alligevel var det kun 1 ud af 100 kolonister, der boede på et gods i det indre af landet. Koloniøkonomien var parasitarisk, baseret på udvindingen af landets mineral- og landbrugsressourcer - primært diamanter og kaffe. Hele fortjenesten endte i hænderne på portugisiske mellemhandlere.
Det er gratis at oprette en konto