En 17-årigs tanker om at blive voksen

En to tre voksen Kære dagbog.Jeg ved ikke, om jeg er blevet voksen til at skrive en dagbog, eller om det er normalt for en dreng på 17 år at gøre det. Det er en søndag aften, hvor jeg sidder alene på mit værelse og keder mig utrolig meget. Hvorfor jeg fik lyst til at skrive i en dagbog, ved jeg ikke, men der er nogle ting, man nogle gange savner. Jeg tænker meget tilbage på, hvor fedt det var som barn. Tiden er gået så hurtig, at jeg ikke engang gik tid til at tænke over, hvornår jeg egentlig er blevet voksen far et, eller i hvert fald begyndt at blive betragtet som en. Nogen gange føler jeg mig selv ret voksen og andre gange ikke. Da jeg startede i 8. klasse, følt jeg mig personligt mere voksen end de tidligere klasser i folkeskolen. F.eks. hvis man skulle på tur med klassen, behøvede man ikke sine forældres underskrift. Lærerne begyndte også at stole mere og mere på os og gav os mere frihed. De anså os nemlig for at være mere voksne. Alt dette gjorde, at jeg begyndte at føle mig som voksen. Når jeg nu er fyldt 17 år, eller helt fra jeg blev 16 år, var jeg blevet mere ansvarsbevidst og havde mere styr på tingene. Ansvaret kommer automatisk ved de daglige gøremål i hjemmet og i skolen. Jeg skal også tage en beslutning om, hvad jeg vil i min fremtid. Fremtid var et ukendt ord for mig som 8årig. Jeg var ligeglad med tingene, om jeg lavede lektier eller ej påvirkede mig ikke, jeg tænkte slet ikke på hvad jeg ville i mit liv. Nu er det ikke sådan mere, det er de ting der får mig til at tænke på, at jeg er ved at blive voksen, eller måske er jeg blevet voksen? . Jeg tænker meget på de rettigheder jeg nu har som 17årig, som jeg ikke havde da jeg var 11 eller 12 år. Der er kommet mange vidt forskellige forandringer i mig, siden jeg var 14, jeg opfattede mig selv meget voksen efter min konfirmation. Men alligevel var der noget barn tilbage i mig, som jeg selv ikke havde følt. Det har jeg også nu, men jeg føler det ikke så meget, fordi jeg kan gøre nogle ting som de voksne også gør. F.eks. drikke vin, ryge, tage ansvar for noget, føler mig mere moden end før, dyrke sex, være sent ude osv. Jeg havde rigtige barnelig tanker da jeg var lille, F.eks. troede jeg mine forældre kunne alt, selv hente månen, eller tage mig ud i rummet. Men så opdagede jeg at de var som alle de andre forældre, og at det ikke var så let, hvis man ville ude i rummet. Jeg tænkte også på piger, men dengang syntes mine venner og jeg, at det var klamt at sidde sammen med en pige i klassen, eller holde en pige i hånd. Sådan tænker jeg slet ikke, for jeg har scoret mange piger, endda kyssede, holdt i hånd, og gjort meget mere med dem. Nu føler jeg ikke at piger er klamme, nu synes jeg mere de er lækre og behagelige at være sammen med. Som barn tænkte jeg på, hvor sejt det endelig ville være når jeg ville fylde 17 eller mere end 17 år, det ville nok være som om jeg var fri som en fugl. Men nu har jeg påtaget mig ansvar for mig selv, såsom at koncentrere mig om mit studie, for at blive noget i verden. Uddannelse er trods alt lig med prestige i vore dage. Sjov og ballade er der da stadig masser af. Det er man vel aldrig for voksen til? Jeg ved ikke helt hvad der er definition på at være voksen, men er det at være seriøs og kedelig så siger jeg nej tak. Men er det at tage ansvar og stadig være i kontakt med sin barnlige side. Så er jeg vist voksen nu. Skrevet af: Anam J.