En dag i oktober i 1998, læste jeg i Politiken om de fattige lande. Men det der rørte mig mest, var billedet, som var taget af Tom Stoddart. Man skulle tro at de kvinder, børn og mænd ikke har fået mad og vand i 100 år. De har i hvert fald ikke fået meget mad. Hvis man kigger på deres brystkasse, kan man ikke se andet end skind og ben. Det er som at se de fortabte jøder i kz lejrene under 2. Verdenskrig. Man kan se at de venter på noget, alt fra mad til vand, eller resurser til mad. Dem der står bagerst, kan man se et udtryk, der signalere,” jeg håber der er nok til mig.” I midten tænker de sikkert,” så sker det snart, vi kan nå at få noget.” Dem forrest tænker helt klart,” Endelig, vi nåede det, det var ventetiden vær.”
Men bare tanken om, at de står i så lang en kø, bare for at få enten mad eller drikke er rørende, når man tænker på hvor meget vi spilder. F. eks. når man børster tænder og vandet løber, eller vis man laver en lidt for stor portion mad, så er det ikke alle der gemmer det, men smider det ud i stedet, lige som tøj.
Det er gratis at oprette en konto