Marsk dannes ved at højvandet trækker materiale fra havet med ind til kysten. Det bliver aflejret og kommer derfor ikke med ud til havet. Marskdannelse fremmes ved hjælp grøblegrave og faskinegårde. Det trækkes med ind af havet i de såkaldte tidevandsrender eller pril’er. Marsk dannes naturligt i vader, hvis niveau ligger omkring middelhøjvande eller derover. Langsomt bliver det til en slags lille ø hvor der efterhånden begynder at vokse planter som er hårdføre nok til at klare livet i vaden. Den første plante på vaden er som regel kveller. Denne lille tykbladet plante er i stand til at tåle saltvand, som den ofte overskylles af. Den næste plante er Spartina, også kaldet vadegræs. Marsken regnes for at være en af de 10 mest bevaringsværdige landområder i verden.
Vadehavet:
Vadehavet er en del Vesterhavet som både kan være strand og hav. Tidevandet trækker nemlig til to gange i døgnet. Det strækker sig meget langt, fra Ho Bugt i Esbjerg helt ned til Den Helder i det nordlige Holland. Vadehavet har været til i mere end 12.000 år. Vadehavet sprudler af liv i luften, på vadens overflade og ikke mindst i vaderne. Forår og efterår spiser mellem 10 og 12 millioner trækfugle sig mætte her. På hver eneste kvadratmeter vade lever op til 100.000 rejer, orme, snegle og muslinger. I Vadehavet trives også to slags sæler, den spættede sæl og gråsælen som lever af antallet af flere tusind fisk som i vandet. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder
Det er gratis at oprette en konto