Sæbekemi, atommodeller og kosmetik

Lavet af [NAVN A], 8.a

Indholdsfortegnelse

Side 1……………………………………………………………………......Indledning

Side 1…………………………………………………………....…………..Sæbekemi

Side 1………………………………………………………………..Sådan virker sæbe

Side 2………………………………………..…………………….Blødt og hårdt vand

Side 2………………………………………………………….Sæbe til vaskemaskinen

Side 2……………………………………..…………………….............…… Kosmetik

Side 2………………………..………………………………………Creme og makeup

Side 3……………………………………………………………………Atommodeller

Side 3…………………………………………………………Atomer er mest tomrum

Side 3…………………………………………...…………………Atomets opbygning

Side 3……………………………………………………...………………Atomkernen

Side 3………………………………………………….…………..……… Atommasse

Side 4…………………………………………………………………………..Billeder

Side 5…...………………………………………………………………….Ekstra bilag

Sæbe i almindelighed

Hver eneste dag bruger vi sæbe. Efter toiletbesøg, når vi er i bad, når vi vasker op eller når vi gør rent. Vi putter sæbe i vores vand fordi sæbe er så god til at opløse fedtstoffer. For eksempel hvis der er en pande, der er helt fedtet til, når vi skal vaske op, putter vi sæbe i vandet for at få fjernet fedtet så panden kan blive ren. Det er for det meste det samme der er i alle sæber, dog kan det variere fra fabrikant til fabrikant, men hovedingredienserne er ens. Selvfølgelig kommer det jo også an på hvor stærk sæben er.

Sæbe-kemi

Sæbe laves ved en kemisk reaktion der sker mellem en fedtsyre og en base, sæbe er nemlig salt. Man kan lave helt almindelig håndsæbe af svinefedt og natrium-hydroxid. Der tilsættes forskellige olier så sæben ikke udtørrer huden. Fedtsyrer er lange molekyler, der er organiske. Alle fedtsyrer indeholder en syregruppe kaldet COOH. Når man laver sæbe kan man bruge forskellige fedtsyrer. I palmin er der palmitinsyre. Palmitin bruges meget til sæber der skal formes, fordi der skal en pæn høj temperatur til at smelte det. Den er i øvrigt en mættet fedtsyre. (Der henvises til nummer 5.1 der er vedlagt)