Morgenbordet er dækket op da jeg kommer ud fra mit værelse. Jeg kan hurtigt dufte den samme duft som jeg har duftet til de sidste 15 år. Maden står klar på bordet, toastbrød, spegepølse, ost og marmelade. Jeg sætter mig på min plads. Min mund løber i vand, da mit blik meget hurtigt falder over på baconen. Der findes simpelthen ikke noget bedre end bacon om morgenen. Jeg kan ikke fjerne blikket fra den saftige bacon, men inderst inde synes jeg det er utroligt ulækkert, fordi det har siddet på en gris. Grise og deres beskidte adfærd har aldrig været specielt lækkert i mine øjne. Jeg satte tænderne i brødet med baconet ovenpå. Måske lyder det lidt ulækkert at spise brød med bacon på, men det har jeg altid godt kunne lide.
Det var faktisk min far der lærte mig opskriften på ”baconmaden” som vi kaldte den. Min far der plejede at sidde til venstre for mig, når vi spiste morgenmad. Man han var der ikke mere. For to år siden skete der noget der har ændret så meget for mig.
Jeg hælder juicen ned, appelsinsmagen rammer min tunge så dejligt. Jeg tager et stykke brød mere, det er gennemristet lige som min mor ved jeg vil have det. Jeg er klar til endnu en såkaldt baconmad. Da jeg begynder at tygge på den, kommer jeg pludselig i tanke om min far. Han havde en helt specielt måde at tygge på, det lyder måske underligt, men det er noget jeg husker helt klart.
Det er gratis at oprette en konto