Blodet består af fire dele røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og plasma. De røde og de hvide blodlegemer også kaldet blodceller udgør 45% af blodet, mens at blodplader og plasma udgør de sidste 55%.
Røde blodlegemer
Røde blodlegemer er størstedelen af blodet. Blodlegemet har en diameter på 0,007 mm. Levetiden for et rødt blodlegeme er ca. 120 dage. Hvert sekund dannes og ødelægges ca. 2 millioner nye blodceller. De røde blodlegemer indeholder et protein, der hedder hæmoglobin. Hæmoglobin består bl.a. af jern, som er det stof, der giver hæmoglobinet - og dermed de røde blodlegemer - den røde farve. Jern er vigtigt for dannelsen af både hæmoglobin og røde blodlegemer. Mangler man jern, dannes der ikke hæmoglobin, og mangel på hæmoglobin medfører i sidste ende blodmangel. Jern er altså uundværligt ved dannelse af hæmoglobin og dermed for dannelsen af røde blodlegemer. Hæmoglobin er også nødvendigt, for at blodet kan transportere ilt fra lungerne og ud til væv og organer, hvor det hele tiden forbruges. Hæmoglobin transporterer også kuldioxid fra væv og organer tilbage til lungerne, hvorfra det udåndes. Hæmoglobin er således en forudsætning for, at blodet kan udføre sin opgave som transportorgan. Mangel på røde blodlegemer kan f.eks. opstå på grund af blodtab efter en operation eller efter en ulykke, men kan også skyldes, at blodlegemerne bliver nedbrudt hurtigere, end de bliver dannet. Mange sygdomme - herunder visse kræftformer - vil give mangel på røde blodlegemer på grund af nedsat produktion, og patienter med disse sygdomme kan derfor have behov for at få en blodtransfusion.
Det er gratis at oprette en konto