Pendulsvingninger: Fysikrapport om svingningstid

Formål: at finde ud af hvad et penduls svingnings tid afhænger af.

Forventninger: forventer at alle tre ting har betydning.

Opstilling:

Tegning:

Materialer:

Snor

Lodder

Stativ

Stopur

Beskrivelse:

Vi tog et stativ hvor du bandt en snor i. På snoren satte vi et lod som vi trak ud og målte tiden på 10 svingninger. Den tid vi fik, devierede vi med 10 for at få tiden på 1 svingning. Vi prøvede at ændre masse, amplitude og Længde for at se hvad der ændrede svingningstiden.

Teori:

Det fysiske pendul er en fysisk beregningsmodel. Et fysisk pendul er en massen m, og med inertimomentet I omkring den akse, pendulet kan dreje omkring. Hvis afstanden mellem omdrejningsaksen og legemets massecenter er d, kan svingningstiden T beregnes approximativt som:hvor g er den lokale tyngdeacceleration; ca. 9,82 m/s2 de fleste steder på Jordens overflade.Resultatet er en tilnærmelse (approximation), ikke et eksakt svar, fordi formlen bygger på at sin ? ? ?.

Til visse penduler kan man bruge en simplere beregningsmodel, det såkaldte matematiske pendul, som hverken involverer massen m eller inertimomentet I.

Beregninger:

I vores forsøg målte vi tre tider ved hvert forsøg for at få tiden til at være mest nøjagtig. De tre tider ved en lille masse 1,249, 1,297, 1,275 gennemsnit var 1,27.