Novellen” Som englene flyver” er udgivet i år 1994, og er en del af novellesamlingen vandmærket, udgivet af forlaget Gyldendal. Den er skrevet af Naja Marie Aidt.
”Som englene flyver” Historien handler om narkomanen Sisse, der holder til i et stort faldefærdigt hus i det indre by sammen med andre narkomaner. Hun lever på kanten mellem liv og død. Hendes storesøster, der er klinikassistent hos en tandlæge og lever et ordinært liv, prøver at opsøge hende for at få hende tilbage til normaliteten. Men Sisse vil ikke hjælpes. Hun kommer kun hos storesøsteren, når hun mangler penge. Moderen er dybt fortvivlet over Sisse. Hun græder, når hun kigger på fotos fra Sisse og storesøsterens barndom.
Sisse har et seksuelt forhold til Creepy, som bor fast i det store hus. Creepy laver gummimasker til horrorfilm og tjener mange penge, som han bruger til stoffer. En dag tilbyder han hende et job i en af disse film. Sisse tager imod tilbudte og udnyttes seksuelt. Historien ender med, at hun bliver dræbt, mens kameraerne ruller. Sisse ”lettede”, fik englevinger, og hendes drøm om forløsning gennem flugten går i opfyldelse.
Novellen indeholder mange personlige/ indvendige beskrivelser, hvilket hænger godt sammen med, at størstedelen af kronologien er flashbacks. Hvilket man specielt kan se, hvor moderen sørgmodigt husker tilbage til der, hvor hun kan huske sin elskede datter Sisse lege som lille. Det hele slutter i nutiden hos henholdsvis Sisse, som nu er blevet en engel, og befinder sig i stadiet mellem liv og død.
Det er gratis at oprette en konto