Kærestevold er, når der er vold i parforhold. Det er for det meste drenge, der udøver vold mod deres kæreste. Kærestevold sker både i parforhold mellem drenge og piger og i parforhold af samme køn, det vil sige mellem to drenge eller to piger. Kærestevold klip fra virkeligheden "Han er den rigtige for mig. Vi griner meget sammen, han hvisker kærlige ord ind i mit øre. Vi er sammen hele tiden, og har svært ved at slippe hinanden, fordi vi er så forelskede. Han er bare så sød ... men han har det svært en gang imellem. Når vi er ude sammen, siger han, jeg flirter med andre, selv om jeg ikke gør det. Så bliver han helt vild rasende, river mig hårdt i håret og slår mig. Bagefter er han ked af det, og siger, at han elsker mig så højt, og det er derfor, han bliver så jaloux. Siden jeg har mødt ham, har jeg ikke set så meget til mine veninder, som jeg plejer. Jeg savner dem og har meget brug for at tale med dem nu, så jeg håber, at de stadig er der for mig. Og at de kan hjælpe mig med at finde en vej ud af det her. " Pige 15 år
Det er gratis at oprette en konto