Formålet med fredning og naturbeskyttelse er at beskytte naturen og de vilde dyr og planter, der lever i den. Formålet er også at beskytte de landskabelige, kulturhistoriske, videnskabelige og undervisningsmæssige værdier, naturen og landskabet indeholder. En fredning bestemmer, hvordan og til hvad området må bruges og plejes. Ofte bestemmer fredningen også hvem, og hvornår man må færdes der. En frednings formål kan f. eks. være at bevare landskabet, som det er, eller at ændre det tilbage til dets mere oprindelige form.Pleje af fredede områderKommunen har en særlig ret og en forpligtelse til at pleje de fredede områder, hvor der er fastsat - eller hvor vi ønsker - en bestemt tilstand. Det kan være i fredede områder eller på lokaliteter, som er levesteder for sjældne planter og dyr med specielle krav til deres levesteder, fx padder i mindre søer.Fredede områder som udflugtsområderMange naturområder er fredede for, at vilde planter og dyr skal have plads, ro og fred. Men flere af områderne er også fredede, for at besøgende har mulighed for at nyde landskabet og få gode naturoplevelser i dem - se her beskrivelser af gode udflugtsområder.Der er forskel på, om et område er fredet eller om det er omfattet af regler i Naturbeskyttelsesloven om beskyttelseslinjer eller beskyttet natur. Desuden er enkelte sjældne arter af planter eller dyr fredede efter en særlig bekendtgørelse.Den første naturfredningslov blev endeligt vedtaget i 1917. Over en lang periode var naturfredning stort set den eneste måde, hvorpå man kunne beskytte sjældne plante- og dyrearter samt værdifulde naturområder og – værdier.I 1993 blev naturfredningsloven indarbejdet i naturbeskyttelsesloven, som sammen med anden lovgivning rummer en række muligheder for at beskytte de danske naturværdier. Fredning af et naturområde er derfor kun aktuelt, hvis det ikke kan beskyttes ved hjælp af andre bestemmelser i lovgivningen. Fredede områder kan ses på Danmarks Miljøportal ved at klikke i linkboksen til højre. Dispensation fra fredninger. Indgreb i et fredet område, kræver dispensation hertil fra fredningsnævnet. Ansøgningen sendes til kommunen, der videresender den til fredningsnævnet.Den første naturfredningslov i Danmark blev udstedt i 1917 og indført i Sønderjylland ved lov af 28. juni 1920 om udvidelse af lovgivningen om naturfredning til de sønderjyske landsdele. Formålet med fredning er at beskytte naturen og samtidigt at give befolkningen adgang til den. Vurderingen af et område og gennemførelsen af fredningen ligger i bestemte domstoles hænder, de såkaldte fredningsnævn. De består af en dommer som formand, et af amtsrådet valgt medlem og et medlem valgt af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende. Rejsning af en fredningssag kan ske, når behovet for beskyttelse, pleje, naturgenopretning eller fremme af befolkningens friluftsliv ikke kan opfyldes ved anvendelse af de øvrige bestemmelser og virkemidler i lovgivningen. Kommunen kan rejse en fredningssag. Kommunen udtaler sig/yder bistand til fredningsnævnet samt leverer relevante arealoplysninger til staten for de områder, hvor kommunen er myndighed. Kommunen fører tilsyn og håndhæver overholdelse af fredningen samt gennemfører pleje af fredede områder. Ved fredningssager er der over 80 år gennemført 310 såkaldte fredninger på 2,6 % af Sønderjyllands areal på ca. 10.400 ha.
Det er gratis at oprette en konto