Slår man op under perfekt i Politikens nudanskordbog finder man følgende definition; ”som er så god at der ikke er noget at udsætte på det el. den = FULDENDT, FEJLFRI”. Jeg mener at mennesker til hver en tid, vil leve deres liv med en forestilling om det perfekte og en stræben efter dette. I bund og grund tror jeg at selve meningen med livet er, at opsøge det perfekte. Spørgsmålet er dog om vi hvad det perfekte er, om det overhovedet findes, eller om det blot en illusion. Svaret på dette kan man måske komme tættere på ved at læse artiklerne ”Pleasantville” af Peter Hesseldahl, og ”Den perfekte kvinde” af Lisbeth Davidsen. Artiklerne stammer begge fra Weekendavisen, og handler om hhv. den perfekte by og den perfekte kvinde
Hesseldahl beskriver, i sin artikel ”Pleasantville”, byen Celebration, der er skabt på baggrund af Walt Disneys tanker om den perfekte by. Denne by er baseret på værdier som ro, tryghed, fællesskab, renlighed og klare regler.
Det perfekte i byen udgøres af nogle bestemte bestanddele, der hver især er interessante i diskussionen om det perfekte. Først og fremmest skal det perfekte i Celebration skabes ved hjælp af æstetik. Specifikke regler foreskriver, hvordan fuldkommen æstetik skabes i byen. F.eks. skal husene holdes i samme 30’er-bygningsstil, gardinerne ud mod gaden skal være hvide og bilerne skal parkeres bag husene. Hertil kommer det fejlfrie sociale liv, der skabes bl.a. ved at holde huspriserne passende høje og på den måde forhindre, f.eks. narkomaner og rockere, i at kaste skygge over idyllen ved at bosætte sig i byen. Endnu en brik i dette pletfri puslespil er den højt avancerede teknologi, der ligger gemt bag den gamle idyl. Byens borgere er udstyret med elektronisk udstyr som f.eks. veludviklede kommunikations- undervisnings- og kabel-tv-systemer.
Det er gratis at oprette en konto